Så er jeg tilbage efter sommeren. Og jeg vender tilbage med noget, jeg ikke havde regnet med at få ud af en ferie: en bunke feltarbejde.
For sådan er det blevet. Man sætter sig til et bord, nogen spørger hvad man laver, man siger "jeg rådgiver virksomheder om kunstig intelligens" — og så er samtalen i gang. Hver gang. Ikke høfligt-interesseret, men engageret. Folk har prøvet noget. De har en holdning. De har som regel også en historie.
Det er nyt. For to år siden var reaktionen på det svar en høflig nikken og et emneskift. I sommer var det en samtale, der varede en time.
Skillelinjen går ikke, hvor man tror
Man kunne forvente, at folk deler sig i to lejre: dem der er begejstrede, og dem der er bekymrede. Det gør de ikke. Den skillelinje, der faktisk betyder noget, går et andet sted:
Mellem dem, der har prøvet noget konkret, og dem, der har en holdning fra medierne.
De, der har prøvet noget — uanset om det gik godt eller skidt — taler i detaljer. De fortæller om den ene opgave, hvor det virkede overraskende godt, og den anden, hvor svaret så rigtigt ud og var forkert. De ved, hvor kanterne er, fordi de har ramt dem.
De, der ikke har prøvet noget, taler i overskrifter. Enten "det ændrer alt" eller "det er bare en avanceret autocomplete". Begge dele er hentet et sted fra, og ingen af dem kan bruges til at træffe en beslutning på mandag.
Det er den ene ting, jeg tager med tilbage. Ikke at folk skal være mere positive eller mere kritiske. At de skal have prøvet noget rigtigt, før deres holdning er værd at handle på — deres egen såvel som deres organisations.
De bekymrede har som regel ret
Her er det, jeg ikke havde forventet: de mest kritiske samtaler var de mest brugbare.
Skepsissen er nemlig blevet mere præcis. For et par år siden var den generel og lidt diffus — "kan man stole på det?". I sommer var den konkret: Hvem hæfter, når den skriver noget forkert i vores navn? Hvor ender de data, mine medarbejdere taster ind? Hvad sker der med de unge, der aldrig kommer til at lave det grundarbejde, jeg lærte faget af? Hvad gør vi, når vores kunder ikke længere kan se forskel på det, vi har lavet, og det en maskine har lavet?
Det er ikke teknologispørgsmål. Det er ledelsesspørgsmål. Ansvar, data, kompetenceudvikling, kundetillid. Og de er stillet af folk, der ikke arbejder med AI til daglig, men som kan mærke, at noget rykker sig i deres branche.
Jeg har brugt en del energi på at sige, at AI er et ledelsesproblem og ikke et teknisk problem. I sommer fik jeg det bekræftet af folk, der ikke havde læst en eneste af mine tekster. De var nået frem til det selv, fordi de sad med problemet.
Den mest almindelige historie
Hvis jeg skulle udpege det mønster, der gik igen flest gange, er det dette:
Nogen bruger AI i deres arbejde hver dag. Deres arbejdsplads har ingen holdning til det. Ingen politik, ingen retningslinjer, ingen samtale om det. De bruger deres egen konto, de fortæller det ikke rigtigt til nogen, og de er ikke helt sikre på, om de må.
Det er ikke et sikkerhedsbrist begået af en illoyal medarbejder. Det er en dygtig person, der løser sin opgave hurtigere, i et vakuum ledelsen har efterladt. Og vakuummet er problemet — ikke medarbejderen.
Det koster på tre måder på én gang: virksomheden aner ikke, hvilke data der forlader huset. Den kan ikke bygge videre på det, der virker, fordi ingen taler om det. Og den lærer intet, fordi erfaringen bliver i hovedet på den enkelte i stedet for at blive til noget, kollegerne kan bruge.
Det kræver ikke et AI-projekt at rette op på. Det kræver, at nogen i ledelsen tager samtalen.
Hvad jeg går i gang med
Jeg vender tilbage med mere nysgerrighed, end jeg tog afsted med. Det er ikke, fordi teknologien er blevet mere imponerende hen over sommeren — den er, hvor den er. Det er, fordi samtalerne er blevet bedre.
Så det, der ligger forude, er hverken en hyldest eller en advarsel. Det er det arbejde, der ligger imellem: hvad AI faktisk kan i en almindelig dansk virksomhed, hvad den ikke kan, hvad man skal have styr på først, og hvordan man siger fra, når svaret er nej.
Jeg er tilbage på pinden. Der er noget at tage fat på.