Mise, IWE og Nushell giver mig tilsammen en arbejdsgang der fungerer hver dag.
Det største produktivitetsproblem jeg kender, er ikke mangel på værktøjer. Det er overgangene mellem dem.
Du ved hvad du skal. Du åbner terminalen. Og så bruger du fem minutter på at huske hvilken mappe du var i, hvad der skete sidst, hvilken note der var relevant, og hvad du egentlig besluttede i fredags. Inden du er kommet i gang, er du allerede lidt træt.
Jeg har løst det med tre ting i kombination: mise som task runner, IWE som vidensbase og Nushell som den lim der binder dem sammen. Tilsammen udgør de en arbejdsgang, der starter med én kommando og ikke kræver, at jeg husker noget som helst. Så jeg kan fokusere på opgaven!
Mise er et moderne udviklingsværktøj, der håndterer alt fra sprogversioner til miljøvariable — men det jeg bruger det til her er task-funktionen. En .mise.toml-fil i projektmappen definerer alle de kommandoer, jeg bruger regelmæssigt, med præcise beskrivelser og logik. I stedet for at huske iwe retrieve -k journal/$(date -v-1d +%Y-%m-%d) -d 1 skriver jeg mise run start. I stedet for at konstruere en Nushell-query fra hukommelsen skriver jeg mise run health. Mise er ikke avanceret — det er bare et sted, alle kommandoer bor, så man ikke skal opfinde dem igen og igen.
Morgenrutinen ser sådan ud. Første kommando er mise run start, som henter gårsdagens journal via IWE og viser, hvad jeg var i gang med. Ikke som en påmindelsesliste — som kontekst. Hvad besluttede jeg? Hvad stoppede jeg midt i? Hvad ventede på noget andet? Det tager ti sekunder og erstatter den mentale energi, der ellers går med at genskabe billedet fra ingenting. Derefter, hvis der ikke er en journal fra i dag, mise run journal, som opretter den og er klar til løbende noter.
Den ugentlige rutine er mise run health. Den kører to Nushell-queries mod iwe stats: én der finder forældreløse noter — noter med indhold men uden forbindelser ind eller ud af grafen — og én der finder noter, der er meget refererede men meget tynde. Det er to forskellige former for vidensbaseproblemer. Forældreløse noter eksisterer men virker ikke, fordi ingen finder dem. Tynde men populære noter er flaskehalse — alt peger på dem, men de leverer ikke nok. Begge opdages på under et minut, og begge kan håndteres med det samme.
Det er her Nushell gør en reel forskel. En traditionel shell ville give mig rå tekst tilbage fra iwe stats, som jeg selv skulle parse og fortolke. Nushell behandler outputtet som en struktureret tabel, der kan sorteres, filtreres og forespørges præcis som en database. Kombinationen af iwe stats --format csv | from csv | sort-by total_incoming_refs --reverse | where words < 300 er ikke et trick — det er dataanalyse direkte i terminalen, uden at åbne et regneark eller skrive et script.
Det der binder det hele sammen er, at mise, IWE og Nushell alle arbejder på samme præmis: output er data, ikke tekst. IWE eksporterer struktureret CSV. Nushell fortolker det som en tabel. Mise gemmer de kommandoer, der forbinder dem, så de ikke skal genopfindes. Og Claude Code kan bruge det hele — læse vidensbasen via iwe retrieve, analysere den via Nushell og oprette nye noter via iwe new — fordi alt er bygget til at blive brugt programmatisk.
Resultatet er ikke et fancy system. Det er et system, der holder, fordi det ikke kræver noget af mig. Jeg skal ikke huske syntaks, ikke vælge hvilken mappe jeg er i, ikke genstarte konteksten fra nul. Jeg skriver mise run start og er allerede i gang.
Det er det, al god infrastruktur burde gøre.
Vi hjælper virksomheder med at tænke systematisk om viden, AI og de arbejdsgange der faktisk holder i hverdagen. Hvis det lyder som noget, I har brug for — book en uforpligtende snak.