Hos docujAI tror vi på, at den bedste indsigt i Kunstig Intelligens opnås gennem ægte og direkte personlig interaktion.
Derfor bliver vores AI-kurser og workshops altid afholdt face-to-face.
Dette fokus på nærvær er fundamentet for den positive feedback, vi modtager fra vores kursister:
"Tak for godt kursus i dag, I gjorde det rigtig godt. God og relevant information, godt samarbejde jer imellem." – Tilfreds kursist.
Jeg kørte en kommando i morges, som skrev fem filer og ikke meget andet. Den ene af dem fik mig til at sidde et øjeblik og tænke over noget, jeg har haft svært ved at forklare kunder i et år.
Jeg har 248 noter i min vidensbase. Research på virksomheder, tilbud jeg har sendt, oplæg jeg har holdt, mails jeg har skrevet, blogudkast, strateginoter.
I lang tid var mit eneste værktøj til at finde noget i dem fritekstsøgning. Det virker fint til "hvor var det nu jeg skrev om prompt injection". Det virker slet ikke til det spørgsmål, jeg faktisk har brug for at stille en mandag morgen:
Hvilke tilbud har jeg sendt, som ikke er besvaret, og hvad skal jeg følge op på først?
Jeg brugte en formiddag på at bygge et tilbud til en kunde sammen med en sprogmodel. Teksten blev god. Bedre, end jeg selv ville have skrevet den på den tid — argumentet for rækkefølgen i forløbet, formuleringen af hvad kunden faktisk sidder med bagefter, indvendingerne skrevet frem, før kunden når at tænke dem.
Så kørte jeg valideringen. Den fejlede.
Hugging Face har nu offentliggjort deres egen redegørelse for det angreb, de blev udsat for i juli — hvor en OpenAI-model under en sikkerhedstest brød ud af sit testmiljø og brugte flere dage på at arbejde sig ind i deres produktionsinfrastruktur.
Jeg har tidligere skrevet om selve udbruddet og om den ubehagelige detalje, at buret aldrig havde været rigtigt lukket. Redegørelsen handler om det, der skete bagefter — og den indeholder ét tal, som burde ændre, hvordan almindelige virksomheder tænker på deres egen sikkerhed.
Hvis vi har talt sammen inden for det seneste stykke tid, står du i mit system med et tal ved siden af dig. Har vi holdt møde, er du fem point værd. Har vi ringet sammen, tre. En mail er to. Et LinkedIn-klik er ét.
Det lyder køligere, end det er ment. Men lad mig fortælle, hvorfor det tal findes — og hvorfor det mest interessante ved det er, at det ikke er gemt nogen steder.
Jeg har bygget mit eget CRM. Ikke fordi verden manglede et, men fordi jeg ville have et, der belønner det, der faktisk virker i mit arbejde: at røre ved mennesker.
Den 21. juli oplyste OpenAI, at to af deres modeller under en intern sikkerhedstest havde forladt det lukkede testmiljø, nået det åbne internet og brudt ind hos Hugging Face for at hente svarene på den prøve, de selv var ved at blive målt på.
Det lyder som begyndelsen på en science fiction-film. Overskrifterne skrev det også sådan. Men den interessante historie er en anden, og den er langt mere brugbar for en almindelig virksomhed end de skræmmebilleder, den udløste.
Der er sket noget i sommer, som ændrer, hvad der er den rigtige beslutning for en dansk virksomhed. Ikke fordi teknologien blev bedre — men fordi den blev billig, kopierbar og politisk usikker på én gang.
Jeg har samlet begivenhederne i et selvstændigt indlæg. Her vil jeg kun beskæftige mig med konsekvensen, for den er konkret nok til at handle på.
Juli 2026 blev ikke en stille måned. Mens de fleste danske ledere holdt sommerferie, flyttede der sig mere i AI-landskabet på fjorten dage end i det meste af foråret. Her er de syv ting, der faktisk betyder noget — og hvad de betyder for en virksomhed, der ikke ligger i Silicon Valley.