Min vidensbase er ikke et arkiv — den er et AKTIV!
Jeg bruger den hele tiden. Og holder den hele tiden opdateret. Og så deler jeg den med kunstig intelligens.
Sådan var det ikke før.
De fleste noter endte med at dø stille og roligt i en mappe i en dyb sti et støvet sted i filsystemet på min harddisk.
Det er ikke et problem med noterne. Det er et strukturelt problem. Og det er det problem, jeg har brugt den seneste måned på at løse.
Situationen kender du sikkert:
Du tager noter til et møde. Du gemmer dem et sted med et navn, der giver mening den dag. To uger senere skal du bruge den indsigt igen, og den er væk — ikke fordi den ikke eksisterer, men fordi du ikke kan huske, hvad den hang sammen med, eller hvad der egentlig var pointen.
Tags hjælper lidt, men de er flade. De kan fortælle dig, at to noter handler om det samme. De kan ikke fortælle dig, hvad den ene forudsætter for at den anden giver mening.
Og mapper er endnu værre: de tvinger dig til at vælge ét sted for en note, der logisk hører hjemme tre steder på én gang.
Jeg er holdt op med at kæmpe mod det. I stedet bruger jeg nu et system, der behandler viden som det, det er: en graf, ikke et filsystem.
Værktøjet hedder IWE.
Og det centrale begreb er inclusion links — og det er enklere end det lyder. Når du placerer et markdown-link på sin egen linje, registrerer IWE det som en strukturel relation. Det overordnede dokument bliver forælder til det linkede.
Dermed opbygger du hierarkier uden mapper, og den samme note kan sagtens have flere forældre. Min note om datasikkerhed hører hjemme under både det tekniske fundament og under salgsargumenter — fordi det gør den. I IWE kan du det, uden at det samme indhold skal gemmes flere steder.
Graf-tilgangen som IWE bruger, giver kontekst i begge retninger. Forældre tilføjer baggrund; børn tilføjer detalje. Det lyder abstrakt, men i praksis betyder det, at jeg altid kan zoome ud for at forstå, hvorfor en note er relevant, og zoome ind for at se præcis, hvad den indeholder.
Her kommer Claude Code ind i billedet.
IWE har en CLI, der er bygget til at blive brugt af AI-agenter.
Det er ikke en tilfældighed — det er et bevidst arkitekturvalg, som IWE kalder The Context Bridge:
Vidensbasen som et delt arbejdsrum for både mig og min AI. Når Claude Code arbejder på en opgave — skriver et blogindlæg, forbereder et kundemøde, formulerer en salgsstrategi — kan den hente præcis den del af min vidensbase, der er relevant. Ikke alt. Ikke ingenting. Den rigtige kontekst, i den rigtige dybde, med de relationer intakt, som gør informationen brugbar.
I praksis kører Claude en kommando som iwe retrieve -k salgsproces og får et struktureret udsnit: hvad salgsprocessen er, hvilke indvendinger der hører til den, hvilke kundetyper der er relevante, og hvad der er sagt om tone og budskab. Det tager sekunder. Og fordi strukturen er god, er resultatet godt.
Jeg er ikke interesseret i at prale med mit workflow. Men jeg vil godt sætte det ene tal på bordet, der faktisk ændrede min opfattelse af systemet: tidligere brugte jeg 30-45 minutter på at "komme i gang" — finde noter, genopfriske kontekst, beslutte hvad der var relevant. Nu tager det 5 minutter. Ikke fordi AI er magisk, men fordi strukturen er god.
En rodet vidensbase giver rodet kontekst til en AI, og rodet kontekst giver ringe resultater. Det gælder her som alle andre steder: garbage in, garbage out.
Du behøver hverken IWE eller Claude Code for at bruge denne tankegang. Men du kan med fordel stille dig selv ét spørgsmål: er dine noter struktureret til at blive brugt — eller til at blive gemt?
Svarer du ærligt, ved du sandsynligvis allerede, om du har et arkivproblem eller et arbejdsredskab.
En vidensbase, der er svær at bruge, bliver ikke brugt. Det er ikke disciplinmangel. Det er designmangel.
Og designmangel kan man gøre noget ved.
Tjek IWE ud - det er ovenikøbet open source: iwe-org/iwe: Markdown memory system for you and your AI agent
Vi hjælper virksomheder med at tænke systematisk om viden, AI og forretningsværdi. Hvis du er nysgerrig på, hvad det konkret kan betyde for din organisation — book en uforpligtende snak.