Der er to historier om AI og kode. Den ene er den alle taler om: at sprogmodeller skriver programmer for os. Den anden er den der er vigtigere, men som næsten ingen taler om: at programmer holder sprogmodellerne i skak.
De to historier er den samme historie. Men man skal fortælle dem sammen for at forstå hvor feltet egentlig er på vej hen.
Der er en forskel på at arbejde med AI og at arbejde praktisk med AI.
Det første er at bruge ChatGPT fra en browser. Det andet er at bygge noget hvor AI er ét trin blandt mange — hvor data skal hentes, valideres, sendes til en model, kontrolleres, transformeres og gemmes et andet sted. Næsten alt kommercielt AI-arbejde er af den sidste slags.
Og hvis du laver det sidste, bør Nushell bo i din terminal.
Jeg skrev for nylig om hvordan jeg automatiserer mine blogudgivelser i én kommando — tekst ind, artikel med billede ud. Det flow kører i et shell de fleste aldrig har hørt om: Nushell. Og det er ikke et tilfældigt valg.
Når jeg bygger det jeg kalder compound AI systems — altså systemer hvor eksempelvis sprogmodeller og billedmodeller er sat sammen med andre komponenter til at løse en rigtig opgave — så er langt det vigtigste spørgsmål ikke "hvilken model bruger vi?". Det er "hvad omgiver vi modellen med?".
Og det er dér Nushell kommer ind.
Med én kommando i Nushell kan du se din vidensbase udefra — og opdage ting du ikke vidste du ikke vidste.
Det handler om overblik.
Jeg opdagede noget nyt i dag. Ikke i en note, ikke i et møde — men i et terminalvindue.
Forestil dig at kunne oprette grafik i alle mulige populære formater.
Direkte fra kommandolinjen!
Jeg ved, at det ikke er alles drøm. Men så igen, du burde virkelig prøve kommandolinjen med Nushell.
Så mange ting kan gøres hurtigere og mere konsekvent på den måde.
Under alle omstændigheder, her er et lille Nushell-modul, jeg lavede til at arbejde med Googles Gemini 3 pro billed-preview-model. (Google, I må finde på et kortere navn.)