Før I beslutter noget, har I set AI virke eller fejle på jeres egne data.

De fleste AI-forløb begynder med en liste over muligheder. Listen er let at lave og svær at bruge: Den siger, hvad man kunne gøre. Om det virker hos jer, står der intet om. Så står I tilbage med præcis den beslutning, I bad om hjælp til.
Discovery Pack ender et andet sted. Mellem de to dage prøver vi de stærkeste muligheder af på et udsnit af jeres egne data. Når vi mødes igen, ligger resultaterne side om side, og I peger.
Forløbet
Anbefalingen hviler på, hvad mulighederne gav på jeres egne data.
Dag 1: Kortlægning. Vi gennemgår processer, data og systemer sammen med de medarbejdere, der kender dem, og finder tre til fem konkrete muligheder.
Imellem: Prøvekørsel. De tre stærkeste prøves på et udsnit af jeres data: 200 kundemails, et kvartals ordrer eller de sidste 50 tilbud. Det tager cirka en uge.
Dag 2: I peger. Ingen skal have skrevet deres viden ned på forhånd. Den, der kender processen, kan se med det samme, om modellen har forstået den.
Levering: Anbefaling. Gå videre, vent eller lad være. Med begrundelse, en vurdering af compliance-risici (GDPR, AI-forordningen, branchekrav) og, hvis svaret er at vente, hvad der skal på plads først.
Hvad en prøvekørsel viser
Tre muligheder, prøvet på et udsnit af virksomhedens egne data. Eksempel.
Tallene i eksemplet er opdigtede, men formen er den, I får. Læg mærke til den nederste række: En prøvekørsel kan også vise, at det, der mangler, er orden i data. Det er billigt at finde ud af før et projekt og dyrt at finde ud af midt i det.
Jeres data
Prøvekørslen kører ved siden af jeres systemer og rører dem ikke. Vi aftaler på dag 1 præcis, hvilket udsnit der skal bruges. Personoplysninger fjernes eller pseudonymiseres, hvor det kan lade sig gøre, der indgås databehandleraftale, vi bruger kun modeltjenester, der ikke træner på jeres data, og udsnittet slettes ved levering.
Hvad I skal stille med
- Fire til seks timer fra de medarbejdere, der kender processerne
- Et dataudtræk inden for tre arbejdsdage efter dag 1
- Læseadgang til de systemer, der skal vurderes
- En kontaktperson med mandat til at beslutte, hvem der stilles spørgsmål til
Hvem det er for
SMV-ejeren uden IT-afdeling, der ikke ved, hvor der skal startes. Mellemlederen, der skal have et beslutningsgrundlag at gå til ledelsen med.
Pris
150.000 kr. ekskl. moms. Fast pris for hele forløbet.
Er det et for stort første skridt? AI-afdækning er én dag til 7.500 kr. og kræver en time af jer.
Skriv til lek@docujai.com eller ring på +45 40 26 18 72.