AI har ikke et teknologiproblem. Det har et formidlingsproblem.
Modellerne virker. Infrastrukturen er der. API'erne står åbne. Alligevel sidder de fleste virksomheder fast. Ikke fordi teknologien er for svær, men fordi ingen oversætter hvad den betyder for dem.
Det er formidlerens opgave.
Hvad en formidler er — og ikke er
Formidleren er ikke ekspert. Ikke i klassisk forstand. Hun er ikke den der ved mest om transformere, embeddings eller attention-mekanismer. Det er forskerens rolle.
Formidleren er heller ikke konsulent i den traditionelle betydning. Hun sælger ikke skabeloner og implementeringsplaner. Det er systemleverandørens rolle.
Formidleren er den tredje person. Den der står mellem forskeren og beslutningstageren, og oversætter i begge retninger. Ned fra det tekniske. Op fra det forretningsmæssige. Og tilbage igen.
Hvorfor det er en særlig rolle
Fordi ingen af de andre kan gøre det.
Forskeren taler præcist om ting beslutningstageren ikke forstår. Beslutningstageren taler om markedet i termer forskeren ikke kender. Konsulenten sælger en pakke der passer til det han selv sælger, ikke nødvendigvis til det virksomheden har brug for.
Formidleren har ingen produkt at beskytte. Ingen model at sælge. Ingen faglig ære at forsvare. Hendes eneste opgave er at gøre det komplicerede forståeligt uden at simplificere det ud af virkeligheden.
Det er sværere end det lyder.
Hypen og frygten
To ting forstyrrer næsten alle samtaler om AI i virksomheder: hypen og frygten.
Hypen siger at AI løser alt. At din virksomhed er bagud. At du skal handle nu. Den kommer fra leverandører, medier og konsulenter der tjener på bevægelse.
Frygten siger at AI stjæler dine job. At modellerne er upålidelige. At det hele er for tidligt. Den kommer fra medarbejdere, medier og konkurrenter der taber på bevægelse.
Begge dele er delvist rigtige. Ingen af delene er brugbare.
Formidlerens opgave er at tage luften ud af begge og efterlade noget der kan handles på.
Hvad det konkret betyder
Jeg sidder med bestyrelser og direktioner. De stiller stort set altid de samme tre spørgsmål.
Det første er: "Skal vi gøre noget nu?" Svaret er næsten altid ja, men ikke det de tror.
Det andet er: "Hvad gør vores konkurrenter?" Svaret er oftest: mindre end de siger offentligt.
Det tredje er: "Hvor skal vi starte?" Det er her formidlingen virkelig betyder noget. Fordi svaret kræver at jeg forstår deres forretning lige så godt som jeg forstår teknologien. Ellers bliver anbefalingen generisk. Og generiske anbefalinger er præcis det der fik virksomheder til at købe ChatGPT-licenser uden en plan.
Formidleren mangler næsten altid
Virksomheder har IT. De har leverandører. De har bestyrelser. Det de mangler er den der kan stå midt imellem og sige:
"Det her er det modellen faktisk kan. Det her er det jeres forretning faktisk har brug for. Og det her er hvor de to ting mødes."
Den sætning er hele arbejdet.
Uden den sætning får man implementeringer der ikke virker. Eller beslutninger der aldrig træffes. Eller projekter der starter et forkert sted og dør stille.
Derfor er det en rolle værd at tage alvorligt
Formidleren er ikke en romantisk figur. Det er ikke bare en god kommunikator med et par slides. Det er en person der har sat sig ind i teknologien dybt nok til at kunne stå inde for det hun siger, og ind i forretningen dybt nok til at vide hvad der betyder noget.
Den rolle bliver vigtigere, ikke mindre vigtig, jo hurtigere AI udvikler sig. Fordi afstanden mellem hvad der er muligt og hvad der bliver gjort vokser hver måned. Nogen skal bygge bro.
Det er ikke et sekundært job. Det er et centralt job.
Og det er det der adskiller strategisk AI-rådgivning fra alt det andet.