## [Den gamle videnskabsjournalist giver nørden i familien baghjul](/index.php/da/node/166) *Indsendt af Lennart den ons, 8 apr 2026 - 09:29* ![Formidling](/sites/default/files/styles/wide/public/2026-04/formidling.png.webp?itok=ydhXTXv-) Jeg holdt for nylig et foredrag for tolv mennesker, hvor langt hovedparten var helt uden forudsætninger for AI. Flere var direkte negative, og de lagde ikke skjul på det. Jeg gav dem ret i mange af deres indvendinger — de byggede mere på intuition end på erfaring, men intuitionen var ikke forkert. Da det gik op for mig, hvilket publikum jeg stod med, smed jeg slides og forberedelse i skraldespanden og improviserede resten af tiden. Det blev et af mine bedste foredrag. Det er ikke det, jeg vil skrive om. ## Det interessante kom bagefter Flere kom op og takkede. Det kender alle, der holder foredrag. Det interessante var ikke takken — det var **mønsteret i deres tidligere erfaring med AI**. Næsten alle havde den samme historie: > "Jeg har en nørd i familien, der har prøvet at hjælpe mig i gang med AI. Det gjorde mig kun mere forvirret. Og han blev frustreret over, at jeg ikke kunne se det geniale i det." Variationerne var små. En søn, en svigerinde, en kollega, en barnebarn. Altid en der "ved noget om computere". Altid med de bedste intentioner. Altid med samme resultat: forvirring hos modtageren, frustration hos afsenderen, og en stille beslutning hos begge om, at AI nok ikke var noget for dem alligevel. Efter et par timers improviseret foredrag forlod de samme mennesker salen med: - En jordbunden opfattelse af, hvad AI faktisk er - En forståelse af, hvad det kan bruges til - Og — vigtigst — en forståelse af, **hvornår man ikke skal bruge det** Det var ikke fordi jeg var smartere end nørden i familien. Det var, fordi jeg ikke var nørden i familien. ## Hvorfor nørden taber Nørden i familien har et reelt problem, og det er ikke teknisk. Det er sprogligt. Når man bliver forelsket i en teknologi, holder man op med at høre, hvordan den lyder for dem, der ikke er forelskede. Man begynder at forklare *hvordan* tingene virker, før man har forklaret *hvorfor* de skulle interessere modtageren. Man bruger ord som "model", "prompt", "context window" og "agent", uden at opdage, at de tre ord, modtageren faktisk hørte, var "model" (en mannequin?), "prompt" (en fejlmeddelelse?) og "agent" (som i ejendomsmægler?). Og når modtageren ikke fatter det, er den naturlige reaktion ikke at sænke abstraktionsniveauet. Det er at hæve det. Fordi nørden tror, at hvis bare modtageren forstod det fulde billede, ville de også være begejstrede. Det er præcis den modsatte rejse af den, modtageren har brug for. ## Hvad jeg gjorde anderledes Jeg gjorde i bund og grund kun tre ting: **1. Jeg gav modstanden ret.** Da en deltager sagde, at AI bare var hype, så svarede jeg, at det meste AI-snak *er* hype. Da en anden sagde, at hun ikke stolede på chatbots, sagde jeg, at hun havde gode grunde til at lade være. Når man begynder med at anerkende modstanden, holder folk op med at forsvare den — og bliver i stand til at lytte. **2. Jeg talte om, hvornår man ikke skal bruge det.** De fleste AI-foredrag handler om mulighederne. Mit handlede lige så meget om begrænsningerne. Det er paradoksalt nok det, der gør folk åbne. Når en sælger fortæller dig, hvad produktet *ikke* kan, begynder du at tro på, hvad det kan. **3. Jeg brugte deres sprog, ikke mit.** Ingen "tokens", ingen "embeddings", ingen "fine-tuning". Bare hverdagseksempler fra arbejdsgange, de selv kender. AI er en hurtig praktikant der kan læse, skrive og regne, men aldrig har arbejdet i jeres branche. Det er det. Resten er detaljer. Det er ikke pædagogisk magi. Det er bare grundlæggende formidling. Men i et marked, hvor de fleste, der taler om AI, enten er nørder eller sælgere, er det åbenbart sjældent nok til at folk lægger mærke til det. ## Det her er ikke et tilfælde Da jeg gik hjem fra foredraget, gik det op for mig, hvor meget af min nuværende rolle der trækker direkte på mit gamle liv som videnskabsjournalist. I tyve år bestod mit arbejde i at tage komplicerede emner fra forskere — folk, der i bund og grund var akademiske udgaver af "nørden i familien" — og oversætte dem til sprog, almindelige mennesker kunne handle på. Jeg har aldrig været den dygtigste til selve teknologien. Jeg har bare været den, der kunne høre, hvordan den lød for dem, der ikke kendte den. Det er den kompetence, der har værdi i AI-rådgivning lige nu. Ikke fordi jeg ved mere end ingeniørerne — det gør jeg ikke — men fordi jeg ved, hvad ledere, ejere og bestyrelser har brug for at høre, før de tør tage en beslutning. Og det er sjældent en uddybning af, hvordan transformer-arkitekturer fungerer. ## Hvad det betyder for jeres virksomhed Hvis I overvejer at komme i gang med AI, og I har en intern nørd, der har forsøgt at få jer ombord uden held, så er der to ting, I skal vide. For det første: Det er ikke jeres skyld. Forvirring er ikke et tegn på, at I er for dumme. Det er et tegn på, at den, der forklarer, ikke har oversat fra sit sprog til jeres. For det andet: I har ikke brug for en bedre nørd. I har brug for en oversætter. En der kan stille sig mellem teknologien og forretningen og fortælle jer, hvad I skal gøre, hvad I skal lade være med, og hvorfor — på et sprog I kan bruge i morgen. Det er det, jeg laver. Og hvis I genkender jer selv i den her historie, så er en samtale et godt sted at starte. Den koster ikke noget, og I behøver ikke at have forberedt jer på noget som helst. Bare tag jeres skepsis med. Det er den, vi begynder med.