##  [Fra 69 leads til 1 kontakt](/da/artikler/fra-69-leads-til-1-kontakt)

    *Indsendt af Lennart den fre, 23 okt 2026 - 15:15*

  [ ![Fra 69 leads til 1 kontakt](/sites/default/files/styles/max_1300x1300/public/2026-10/composite_6.png.avif?itok=n5TsjgaI)](/sites/default/files/2026-10/composite_6.png)

*En partner sendte os en liste med 69 produktionsvirksomheder. To formiddage senere havde vi fem, der passede, og én direktør, vi kunne skrive direkte til. Her er, hvad der skete undervejs, og hvorfor en god introduktion er mere værd end hele øvelsen.*

I tirsdags fik vi et regneark fra en af vores partnere. 69 produktionsvirksomheder i Nordsjælland, med navn og by. Ingen kontaktpersoner, ingen mailadresser.

Det lyder som 69 muligheder. Det er det ikke. Det er 69 navne, og forskellen på de to er hele salgsarbejdet.

## Første sortering: Er de overhovedet de rigtige?

Vi sælger rådgivning til virksomheder med mellem 50 og 250 ansatte, hvor direktøren selv kan beslutte. Så første spørgsmål er tal: Hvor mange ansatte har de, og hvem sidder i direktionen?

Det står i CVR. Vi har bygget et lille værktøj, der slår en hel liste op ad gangen og henter det præcise antal ansatte for seneste måned og hele ledelsen. Resultatet:

- 14 var for store.
- 7 var for små.
- 16 var tvivlsomme på branche eller størrelse.
- 6 kunne ikke bruges: ikke fundet, ingen ansatte eller uden for området.

Tilbage var 26.

## Anden sortering: Hvem bestemmer?

Et dansk selskab med en dansk direktør er ikke nødvendigvis et sted, hvor beslutningen tages i Danmark. Datterselskaber af udenlandske koncerner røg ud, og så var vi på 11.

Det var den liste, vi sendte tilbage til partneren. Den holdt ikke.

Den ene virksomhed så selvstændig ud i CVR. Ejerfelterne var tomme. Men direktørens mailadresse lå på et andet firmas domæne, og det domæne tilhørte en landsdækkende entreprenør i en børsnoteret koncern. LinkedIn bekræftede det. En anden viste sig at være en del af en nordisk koncern inden for sundhedsprodukter. To mere er ejet af kapitalfonde, hvor direktøren har noget at sige, men bestyrelsen er fondens.

Tilbage er fem virksomheder, hvor vi indtil videre ikke har fundet en ejer udefra, og hvor direktøren er til at finde.

## Tredje skridt: Hvordan når vi dem?

Her bliver det for alvor svært.

**CVR** har kun fællesadresser. info@, sales@ og i ét tilfælde bogholderiets indbakke. Tre af virksomhederne har slet ingen mail registreret.

**Den kommercielle database**, vi bruger til at finde direktørers mailadresser, kendte ingen af dem. Ikke én. Den slags databaser er bygget på store virksomheder og folk, der er aktive online. Direktøren i en dansk maskinfabrik med 70 ansatte er ingen af delene.

**Virksomhedernes egne hjemmesider** gav mest. Én direktør stod med navn og egen mail på kontaktsiden. Hos en anden kunne adressen udledes af mønstret i medarbejdernes mails. Resten havde info@ eller ingenting.

**LinkedIn** gav profiler på de fleste, men en profil er ikke en indbakke. Og ved én af dem var det usikkert, om direktøren overhovedet stadig var i virksomheden.

Så regnestykket ser sådan ud: 69 navne, 9 der passer, 5 hvor beslutningen ser ud til at ligge hos direktøren, og 1 bekræftet direkte mail.

## Det her er det billige

Vi har gjort det med værktøjer, vi selv har bygget, og som laver det meste af opslagsarbejdet automatisk. Det tog alligevel to formiddage. Uden dem ville det have taget langt længere.

Og vi er stadig kun nået til det punkt, hvor vi *kan* skrive til nogen. Vi ved endnu ikke, hvad der presser dem, hvad de har prøvet, eller om de overhovedet har tid til at tale med en rådgiver i år. Det er research, der skal laves én virksomhed ad gangen.

En liste er billig. Det er indsnævringen og det at finde det menneske, der kan sige ja, der koster.

## Derfor er en introduktion guld værd

En kold mail til en direktør, der aldrig har hørt om dig, får svar en gang imellem. En mail, der begynder med «Jeg fik dit navn fra en, du kender», bliver læst.

Det er ikke et spørgsmål om høflighed. Introduktionen springer alle tre trin over på én gang. Den, der introducerer, ved allerede, om virksomheden passer, hvem der bestemmer, og hvordan man når dem. Og modtageren får en grund til at svare, som ingen kold mail kan give.

Derfor sluttede vores mail til partneren med et spørgsmål og ikke en status: Kender I nogen af dem?

Det er det mest værdifulde, et netværk kan give en lille rådgivningsvirksomhed. Ikke en længere liste. Ét navn på et menneske, der vil tage telefonen.